ISTDP står for Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy, som på dansk kan oversættes til intensiv dynamisk korttidsterapi.
Det terapeutiske arbejde har fokus på samspillet mellem klientens problemer og symptomer, følelser, angst og forsvar.
Terapeuten følger klientens respons tæt og bruger den som klinisk information til løbende at orientere sig i og tilpasse den terapeutiske proces til den enkelte klients behov og kapacitet.
ISTDP indgår i familien Experiential Dynamic Therapies (EDT): psykodynamiske psykoterapier, hvor følelsesmæssig oplevelse har en central plads i det terapeutiske arbejde.
Det psykodynamiske fundament retter opmærksomheden mod ubevidste konflikter, forsvar og relationelle mønstre. Tidligere relationelle erfaringer kan vise sig både i klientens aktuelle relationer og som overføring i terapien.
Det oplevelsesorienterede arbejde har fokus på følelser i selve sessionen og på samspillet mellem følelser, angst og forsvar. Følelser søges ikke kun forstået eller forklaret, men også mærket og bearbejdet.
I ISTDP følges det, der sker i klienten og relationen fra øjeblik til øjeblik. Klientens respons bruges til løbende at orientere sig i og tilpasse den terapeutiske proces – herunder tempo, fokus og interventioner – til klientens kapacitet.
ISTDP blev udviklet af den canadiske psykiater Habib Davanloo fra 1960’erne og frem.
Davanloo var psykoanalytisk uddannet og begyndte systematisk at videooptage og gennemgå psykoterapeutiske forløb for at undersøge, hvad der fremmede eller hindrede terapeutisk forandring.
Videooptagelserne gjorde det muligt at følge samspillet mellem terapeut og klient meget detaljeret og at se klientens respons på terapeutens interventioner fra øjeblik til øjeblik. Dette udviklingsarbejde førte gradvist til en mere aktiv og fokuseret psykodynamisk arbejdsform.
Et andet centralt bidrag var systematiseringen af, hvordan ubevidst angst kan komme til udtryk gennem tværstribet muskulatur, glat muskulatur eller kognitive og perceptuelle forstyrrelser. Dermed blev angst noget, terapeuten kan forsøge at identificere i klientens kropslige og mentale respons, mens terapien foregår.
Observationerne ses i sammenhæng med klientens øvrige verbale, nonverbale og relationelle respons og bruges til at vurdere klientens kapacitet og tilpasse arbejdet, så følelser kan mobiliseres uden at klienten overvældes eller desorganiseres.
ISTDP blev oprindeligt udviklet i arbejdet med klienter med høj modstand. Metoden er siden udvidet og tilpasset til blandt andet klienter med repression, somatisering og større psykisk skrøbelighed.
Metoden er derfor ikke en fast fremgangsmåde, men tilpasses klientens kapacitet, angstniveau og den proces, der viser sig i terapien.
ISTDP-terapeuten orienterer sig mod, hvordan følelser, angst, forsvar og symptomer hænger sammen hos den enkelte klient. Sammenhængen undersøges i konkrete situationer og i den aktuelle terapeutiske proces.
Følelser er tæt forbundet med behov og impulser til handling. De kan samtidig blive forbundet med indre konflikt og angst, særligt når det tidligere har haft relationelle eller tilknytningsmæssige konsekvenser at mærke eller udtrykke dem.
Angst forstås som en kropslig og mental respons, der kan observeres i sessionen. Den måde angsten viser sig på, giver information om klientens aktuelle kapacitet og om, hvordan arbejdet kan tilpasses den enkelte.
Forsvar er ofte automatiske måder at undgå følelser og regulere angst på. De kan tidligere have haft en beskyttende funktion, men senere bidrage til symptomer, selvangreb eller relationelle vanskeligheder. Når de samtidig hindrer det fælles terapeutiske arbejde, kan de vise sig som modstand.
Symptomer og relationelle vanskeligheder undersøges i konkrete situationer og i sammenhæng med følelser, angst, forsvar, relationelle erfaringer og klientens aktuelle liv.
Arbejdet tager udgangspunkt i det problem, klienten ønsker hjælp til, og i en fælles afklaring af den terapeutiske opgave. Terapeuten bidrager med sine observationer og sin faglige forståelse, mens klientens oplevelse og respons er afgørende for, hvordan processen forstås og udvikles.
Den terapeutiske relation er både grundlaget for samarbejdet og en kilde til forståelse af de mønstre, der viser sig.
Terapeuten undersøger en konkret situation, hvor problemet viser sig, og følger, hvad der sker med følelser, angst, forsvar og relationen.
Den konkrete undersøgelse gør det muligt at bevæge sig fra en generel beskrivelse til en mere præcis forståelse af de processer, der skaber eller vedligeholder problemet.
Terapeuten intervenerer ud fra en foreløbig forståelse af den terapeutiske proces. Klientens verbale, nonverbale, kropslige og relationelle respons følges tæt og bruges som klinisk information om, hvad interventionen sætter i gang.
På den baggrund kan forståelsen nuanceres, og tempo, fokus og interventioner tilpasses den videre terapeutiske proces.
Følelser må kunne mærkes – ikke alene tales om eller forklares.
En intellektuel forståelse af et mønster er ikke altid tilstrækkelig til at ændre det. Når tidligere undgåede følelser kan opleves mere direkte, kan det åbne for en følelsesmæssigt forankret forståelse af, hvordan aktuelle problemer og reaktionsmønstre hænger sammen med tidligere relationelle erfaringer.
Terapeuten hjælper klienten med at rette opmærksomheden mod den følelsesmæssige oplevelse, sådan som den viser sig i øjeblikket, og mod det, der gør det vanskeligt at blive i kontakt med den.
Det oplevelsesorienterede arbejde tilpasses løbende klientens angstniveau og kapacitet. Observationen af klientens respons bruges til at regulere tempo, fokus og interventioner, så arbejdet kan fremme følelsesmæssig kontakt uden at overvælde klienten.
Anvendelsen af videooptagelser forbinder ISTDP’s udviklingshistorie med den nutidige kliniske arbejdsform og med undervisning og supervision i metoden.
Davanloos systematiske optagelse og analyse af psykoterapeutiske sessioner gjorde det muligt at undersøge terapeutens interventioner og klientens respons meget detaljeret.
Videoobservationen var central i udviklingen af en psykodynamisk arbejdsform med vægt på det observerbare og på processen fra øjeblik til øjeblik.
En session kan ses igen med opmærksomhed på, hvad der faktisk skete: klientens verbale, nonverbale, kropslige og relationelle respons, tegn på angst og forsvar, følelsesmæssig mobilisering og virkningen af terapeutens interventioner.
I selve sessionen kan terapeuten kun bevidst forholde sig til det, der registreres og forstås i øjeblikket. Når optagelsen ses efterfølgende, kan detaljer og sammenhænge, som ikke var tydelige under samtalen, blive synlige og udvide eller nuancere forståelsen af processen.
Videoen gør det dermed muligt at lære af den konkrete proces frem for alene at støtte sig til, hvad man kan huske fra sessionen.
Klinisk video indgår i undervisningen på den 3-årige uddannelse, og deltagernes egne terapivideoer anvendes i supervisionen.
Det gør det muligt at undersøge observationer, hypoteser, interventioner, klientens respons og de kliniske valg, der former det videre arbejde.
ISTDP er undersøgt i både randomiserede og andre kontrollerede studier inden for blandt andet depression, angst, personlighedsproblemer samt funktionelle og psykosomatiske symptomer. Der findes også undersøgelser af behandlingsrelaterede omkostninger.
Forskningsgrundlaget er voksende, men evidensens omfang og styrke varierer mellem forskellige problemområder og klientgrupper. Siden giver derfor et kort overblik og ikke en samlet vurdering af forskningslitteraturen.
Oversigt over forskning og publikationer ↗Jeg introducerer til ISTDP i to formater: en kort gratis online introduktion og et 12-timers introduktionsforløb i Aarhus.
En praksisnær, intensiv og systematisk psykodynamisk efteruddannelse i ISTDP for psykologer, psykiatere og psykoterapeuter, der arbejder klinisk med voksne.
Uddannelsen er opbygget som en 3-årig Core Training i ISTDP og udbydes gennem ISTDP-Instituttet. Den kombinerer et tydeligt metodisk grundlag med udviklingen af klinisk dømmekraft og en personlig terapeutisk stil.